Frekvens, som blev startet af Fermaten i 2019, er et samarbejde mellem spillestedet og Scene 7. Frekvens byder på månedlige koncerter med helt ny upcoming musik på Scene 7.
Frekvens er fra unge, for unge og til unge. Det er unge, der står for al forberedelse til koncerterne, og det er unge, der afvikler koncerterne. Det er unge, der spiller, og det er unge, der er publikum.
Kort sagt kan man sige, at Frekvens har to formål: At udvikle talentmiljøet i Herningområdet og at levere gode vækstlagskoncerter til det unge publikum.
På Fermaten mener vi, at talentudvikling har de bedste forudsætninger, når det foregår i tæt dialog med musikmiljøet og sker på de unges præmisser. Det særlige ved Frekvens er, at det er unge frivillige, som selv er med til at udvikle den næste generation af rytmisk musik i lokalområdet.
Kontakt Frekvens: frekvens@fermaten.dk